0

Håndbog V 1652 · Elektroteknik

DigiLab

  • 82 forsøg
  • Håndbog · 94 sider
  • Løsningshæfte · 36 sider
  • Udgave 1

Håndbog på tysk. Titlerne er oversat; under hver titel står den oprindelige tyske titel, som den er trykt i håndbogen.

markerer forsøg. Komponenter og enheder for hvert forsøg kan foldes ud.

  1. 1 Analogteknik og digitalteknik i sammenligning Gegenüberstellung Analogtechnik – Digitaltechnik s. 1
  2. 1.1 Forsøg: Analogteknik Analogtechnik s. 1
  3. 1.2 Forsøg: Digitalteknik Digitaltechnik s. 2
  4. 1.3 Elementær digitalteknik Digitaltechnik elementar s. 3
  5. 1.3.1 Forsøg: Logiske udsagn – logiske kredsløb Logische Aussagen – logische Schaltungen s. 3
  6. 1.3.2 Forsøg: Binære og logiske tilstande Binäre und logische Zustände s. 4
  7. 2 Logiske grundkredsløb Logische Grundschaltungen s. 5
  8. 2.1 IKKE-funktionen Die NICHT-Funktion s. 5
  9. 2.1.1 Forsøg: Undersøgelse af IKKE-funktionen med DIGILAB Untersuchung der NICHT-Funktion mit dem DIGILAB s. 6
  10. 2.2 OG-funktionen Die UND-Verknüpfung s. 7
  11. 2.2.1 Forsøg: Kontaktbaseret kredsløbsvariant af OG-funktionen Kontaktbehaftete Schaltungsvariante der UND-Funktion s. 7
  12. 2.2.2 Forsøg: OG-kredsløb med dioder UND-Schaltung mit Dioden s. 8
  13. 2.2.3 Forsøg: Undersøgelse af OG-funktionen med TTL-kredse Untersuchung der UND-Funktion mit TTL-Bausteinen s. 9
  14. 2.3 ELLER-funktionen Die ODER-Verknüpfung s. 10
  15. 2.3.1 Forsøg: Kontaktbaseret kredsløbsvariant af ELLER-funktionen Kontaktbehaftete Schaltungsvariante der ODER-Funktion s. 11
  16. 2.3.2 Forsøg: ELLER-kredsløb med dioder ODER-Schaltung mit Dioden s. 11
  17. 2.3.3 Forsøg: Undersøgelse af ELLER-funktionen med TTL-kredse Untersuchung der ODER-Funktion mit TTL-Bausteinen s. 12
  18. 3 TTL-kredse i praksis TTL-Schaltkreise in der Praxis s. 13
  19. 3.1 Grundlag Grundlagen s. 13
  20. 3.1.1 Betegnelse af TTL-kredse Bezeichnung von TTL-Bausteinen s. 14
  21. 3.1.2 Fælles elektriske data for TTL-familien Gemeinsame elektrische Daten der TTL-Familie s. 15
  22. 3.2 Spændingsværdier for TTL-kredse Spannungswerte von TTL-Bausteinen s. 15
  23. 3.2.1 Forsøg: Tilladte værdier for indgangsspændingen Zulässige Spannungswerte der Eingangsspannung s. 15
  24. 3.2.2 Forsøg: Tilladte værdier for udgangsspændingen Zulässige Spannungswerte der Ausgangsspannung s. 15
  25. 3.2.3 Forsøg: Udgangsspændingen som funktion af indgangsspændingen Ausgangsspannung in Abhängigkeit von der Eingangsspannung s. 16
  26. 3.2.4 Forsøg: Driftsspændingsområder for TTL-komponenter Betriebsspannungsbereiche für TTL-Bauelemente s. 16
  27. 3.3 Øvelsesdel Übungsteil s. 15
  28. 3.3.1 Forsøg: Evaluering af det grundlæggende Auswertung der Grundlagen s. 17
  29. 3.3.2 Forsøg: Undersøgelse af overføringskarakteristikken for et negationsled Untersuchung der Übertragungskennlinie eines Negationsgliedes s. 18
    1 komponent / enhed
  30. 3.3.3 Forsøg: Automatisk optagelse af overføringskarakteristikken Uo = f (Uin) Automatische Aufnahme der Übertragungskennlinie Uo = f (Uin) s. 20
  31. 4 Sammensatte grundelementer i digitalteknikken Zusammengesetze Grundbausteine der Digitaltechnik s. 21
  32. 4.1 NAND-funktionen Die NAND-Funktion s. 21
  33. 4.1.1 Forsøg: Undersøgelse af NAND-funktionen Untersuchung der NAND-Funktion s. 22
  34. 4.2 NOR-funktionen Die NOR-Funktion s. 23
  35. 4.2.1 Forsøg: Undersøgelse af NOR-funktionen Untersuchung der NOR-Funktion s. 24
  36. 4.2.2 Forsøg: OG-funktion af NOR-gates UND-Funktion aus NOR-Gattern s. 24
  37. 4.3 Antivalensfunktionen Die Antivalenz-Funktion s. 25
  38. 4.3.1 Forsøg: Undersøgelse af antivalensfunktionen Untersuchung der Antivalenz-Funktion s. 26
  39. 4.3.2 Forsøg: Antivalensfunktionen sammensat af grundelementer Zusammensetzung der Antivalenz-Funktion aus Grundbausteinen s. 26
  40. 4.4 Ækvivalensfunktionen Die Äquivalenz-Funktion s. 27
  41. 4.4.1 Forsøg: Undersøgelse af ækvivalensfunktionen Untersuchung der Äquivalenz-Funktion s. 28
  42. 4.4.2 Forsøg: Ækvivalensfunktionen sammensat af grundelementer Zusammensetzung der Äquivalenz-Funktion aus Grundbausteinen s. 28
  43. 4.4.3 Forsøg: Udledning af antivalens fra ækvivalens Entwicklung von Antivalenz aus Äquivalenz s. 28
  44. 5 Digitalteknik i praksis Digitaltechnik in der Praxis s. 29
  45. 5.1 Grundlag Grundlagen s. 29
  46. 5.1.1 Ubenyttede indgange på TTL-gates Unbenutzte Eingänge von TTL-Gattern s. 29
  47. 5.1.2 Hvad betyder fan-out og fan-in? Was bedeutet Fan-Out und Fan-In? s. 29
  48. 5.2 Øvelsesdel Übungsteil s. 30
  49. 5.2.1 Forsøg: Undersøgelse af en NOR-gate med tre indgange Untersuchung eines NOR-Gatters mit drei Eingängen s. 30
  50. 5.2.2 Forsøg: Undersøgelse af en NAND-gate med tre indgange Untersuchung eines NAND-Gatters mit drei Eingängen s. 30
  51. 6 Koblingsalgebraens love Die Gesetze der Schaltalgebra s. 31
  52. 6.1 Grundlag Grundlagen s. 31
  53. 6.1.1 Boolesk algebra Die Boolesche Schaltalgebra s. 31
  54. 6.1.2 De Morgans love De Morgansche Gesetze s. 32
  55. 6.2 Øvelsesdel Übungsteil s. 33
  56. 6.2.1 Forsøg: Undersøgelse af de kommutative love Untersuchung der kommutativen Gesetze s. 33
  57. 6.2.2 Forsøg: Undersøgelse af de associative love Untersuchung der assoziativen Gesetze s. 33
  58. 6.2.3 Forsøg: Undersøgelse af de distributive love Untersuchung der distributiven Gesetze s. 34
  59. 6.2.4 Forsøg: Mulige kombinationer af en logisk variabel Mögliche Kombinationen einer Schaltvariablen s. 34
  60. 6.2.5 Forsøg: Undersøgelse af absorptionslovene Untersuchung der Absorptionsgesetze s. 35
  61. 6.2.6 Forsøg: Undersøgelse af dobbelt negation Untersuchung der Doppelten Negation s. 35
  62. 6.2.7 Forsøg: Undersøgelse af De Morgans love Untersuchung der De Morganschen Gesetze s. 36
  63. 7 Fra sandhedstabel til kredsløb Von der Wahrheitstabelle zur Schaltung s. 37
  64. 7.1 Fremgangsmåder til udvikling af digitale kredsløb Entwicklungsmöglichkeiten für digitale Schaltungen s. 37
  65. 7.1.1 Forsøg: Den fuldstændige disjunktive normalform Die vollständige disjunktive Normalform s. 37
  66. 7.1.2 Forsøg: Den fuldstændige konjunktive normalform Die vollständige konjunktive Normalform s. 37
  67. 7.1.3 Forsøg: KV-diagrammet Das KV-Diagramm s. 38
  68. 7.2 Øvelsesdel Übungsteil s. 40
  69. 7.2.1 Forsøg: Øvelse 1 Übung 1 s. 40
  70. 7.2.2 Forsøg: Øvelse 2 Übung 2 s. 41
  71. 8 Enkle kredsløb med logiske gates Einfache Schaltungen mit logischen Gattern s. 42
  72. 8.1 Forsøg: Styring af en trappebelysning Steuerung einer Treppenhausbeleuchtung s. 42
  73. 8.2 Forsøg: Udvælgelsesprocedure for en arbejdsplads Auswahlverfahren für eine Arbeitsstelle s. 43
  74. 8.3 Forsøg: Kontrol af et elnet Kontrolle eines Stromnetzes s. 44
  75. 9 Analyse af kombinatoriske logiske kredsløb Analyse logischer Schaltnetze s. 45
  76. 9.1 Generelt Allgemeines s. 45
  77. 9.2 Forsøg: Analyse s. 45
  78. 9.3 Forsøg: Kredsløbsanalyse med en logikanalysator Schaltungsanalyse mit einem Logik-Analyser s. 46
  79. 9.4 Øvelsesdel Übungsteil s. 48
  80. 9.4.1 Forsøg: Analyse af et logisk kredsløb med to indgange Analyse einer logischen Schaltung mit zwei Eingängen s. 48
  81. 9.4.2 Forsøg: Analyse af et logisk kredsløb med tre indgange Analyse einer logischen Schaltung mit drei Eingängen s. 49
  82. 10 Bistabile elementer Bistabile Elemente s. 50
  83. 10.1 Generelt Allgemeines s. 50
  84. 10.2 RS-flipflop Das RS-Flipflop s. 50
  85. 10.2.1 Forsøg: RS-flipflop af NOR-gates RS-Flipflop aus NOR-Gattern s. 50
  86. 10.2.2 Forsøg: RS-flipflop af NAND-gates RS-Flipflop aus NAND-Gattern s. 51
  87. 10.3 Forsøg: JK-flipflop Das JK-Flipflop s. 52
  88. 10.4 JK-master-slave-flipflop Das JK-Master-Slave-Flipflop s. 52
  89. 10.4.1 Forsøg: Virkemåde Funktionsweise s. 52
  90. 10.4.2 Forsøg: Undersøgelse af JK-flipflopens set- og resetindgange Untersuchung der Setz- und Rücksetzeingänge des JK-Flipflops s. 53
  91. 10.4.3 Forsøg: Undersøgelse af JK-flipflopens indgange J og K Untersuchung der Eingänge J und K des JK-Flipflops s. 53
  92. 10.4.4 Forsøg: Undersøgelse af JK-master-slave-flipflopen Untersuchung des JK-Master-Slave-Flipflops s. 54
  93. 10.5 T-flipflop Das T-Flipflop s. 55
  94. 10.5.1 Forsøg: Virkemåde Funktionsweise s. 55
  95. 10.5.2 Forsøg: Undersøgelse af T-flipflopen Untersuchung des T-Flipflops s. 55
  96. 11 Tællerkredsløb Zählerschaltungen s. 56
  97. 11.1 Generelt Allgemeines s. 56
  98. 11.2 Asynkrone tællere Asynchrone Zähler s. 56
  99. 11.2.1 Forsøg: Princippet i asynkrone tællere Das Prinzip von Asynchronzählern s. 56
  100. 11.2.2 Forsøg: Undersøgelse af en asynkron 3-bit-optæller Untersuchung eines asynchronen 3-Bit-Vorwärtszählers s. 57
  101. 11.2.3 Forsøg: Asynkron 3-bit-optæller med måleinterfacet Asynchroner 3-Bit-Vorwärtszähler mit dem Messinterface s. 59
  102. 11.2.4 Forsøg: Asynkron 3-bit-nedtæller med måleinterfacet Asynchroner 3-Bit-Rückwärtszähler mit dem Messinterface s. 60
  103. 11.3 Asynkrone modulo-n-tællere Asynchrone Modulo-n-Zähler s. 61
  104. 11.3.1 Forsøg: Princippet i modulo-n-tællere Das Prinzip der Modulo-n-Zähler s. 61
  105. 11.3.2 Forsøg: Undersøgelse af en modulo-6-tæller med DIGILAB Untersuchung eines Modulo-6-Zählers mit dem DIGILAB s. 62
  106. 11.3.3 Forsøg: Modulo-6-tæller med måleinterfacet Modulo-6-Zähler mit dem Messinterface s. 64
  107. 11.4 Synkrone tællere Synchrone Zähler s. 65
  108. 11.4.1 Forsøg: Princippet i synkrone tællere Das Prinzip von Synchronzählern s. 65
  109. 11.4.2 Forsøg: Undersøgelse af en 3-bit-synkrontæller med DIGILAB Untersuchung eines 3-Bit-Synchronzählers mit dem DIGILAB s. 66
  110. 11.4.3 Forsøg: Undersøgelse af en 3-bit-synkrontæller med måleinterfacet Untersuchung eines 3-Bit-Synchronzählers mit dem Messinterface s. 67
  111. 12 Skifteregistre Schieberegister s. 68
  112. 12.1 Grundlag Grundlagen s. 68
  113. 12.2 Øvelsesdel Übungsteil s. 69
  114. 12.2.1 Forsøg: Undersøgelse af et serielt skifteregister med DIGILAB Untersuchung eines seriellen Schieberegisters mit dem DIGILAB s. 69
  115. 12.2.2 Forsøg: Undersøgelse af et serielt skifteregister med måleinterfacet Untersuchung eines seriellen Schieberegisters mit dem Messinterface s. 70
  116. 13 Lagerregistre Speicherregister s. 71
  117. 13.1 Grundlag Grundlagen s. 71
  118. 13.2 Øvelsesdel Übungsteil s. 72
  119. 13.2.1 Forsøg: Undersøgelse af et 3-bit-lagerregister med DIGILAB Untersuchung eines 3-Bit-Speicherregisters mit dem DIGILAB s. 72
  120. 13.2.2 Forsøg: Undersøgelse af et 3-bit-lagerregister med måleinterfacet Untersuchung eines 3-Bit-Speicherregisters mit dem Messinterface s. 73
  121. 14 Koder og kodekonvertere Codes & Codeumsetzer s. 74
  122. 14.1 Koder Codes s. 74
  123. 14.1.1 Forsøg: Talkoder Zahlencodes s. 75
  124. 14.1.2 Forsøg: Alfanumeriske koder Alphanumerische Codes s. 76
  125. 14.2 Øvelsesdel Übungsteil s. 77
  126. 14.2.1 Forsøg: (8421)-BCD/7-segment-kodekonverter (8421)-BCD / 7-Segment-Codeumsetzer s. 77
  127. 14.2.2 Forsøg: Undersøgelse af 7-segment-displayet med måleinterfacet Untersuchung der 7-Segment-Anzeige mit dem Messinterface s. 78
  128. 14.2.3 Forsøg: Undersøgelse af pseudotetraderne med måleinterfacet Untersuchung der Pseudotetraden mit dem Messinterface s. 78
  129. 15 Regnekredsløb Rechenschaltungen s. 79
  130. 15.1 Grundlag Grundlagen s. 79
  131. 15.1.1 Generelt Allgemeines s. 79
  132. 15.1.2 Halvadderen Der Halbaddierer s. 79
  133. 15.1.3 Heladderen Der Volladdierer s. 80
  134. 15.2 Øvelsesdel Übungsteil s. 81
  135. 15.2.1 Forsøg: Undersøgelse af en halvadder med DIGILAB Untersuchung eines Halbaddierers mit dem DIGILAB s. 81
  136. 15.2.2 Forsøg: Undersøgelse af en heladder med DIGILAB Untersuchung eines Volladdierers mit dem DIGILAB s. 81
  137. 15.2.3 Forsøg: Udvikling af et komparatorkredsløb Entwicklung einer Komparatorschaltung s. 82
  138. 16 A/D-konverter – D/A-konverter A/D-Umsetzer – D/A-Umsetzer s. 83
  139. 16.1 Analog-digital-omsætter Analog-Digital-Umsetzer s. 83
  140. 16.1.1 Grundlag Grundlagen s. 83
  141. 16.1.2 Forsøg: Undersøgelse af analog-digital-konvertering Untersuchung der Analog-Digital-Umsetzung s. 85
  142. 16.1.3 Forsøg: Udvikling af en kodekonverter Entwicklung eines Codeumsetzers s. 86
  143. 16.2 Digital-analog-omsætter Digital-Analog-Umsetzer s. 87
  144. 16.2.1 Grundlag Grundlagen s. 87
  145. 16.2.2 Forsøg: Undersøgelse af digital-analog-konvertering Untersuchung der Digital-Analog-Umsetzung s. 88
  146. 16.2.3 Forsøg: Digitalisering og kodning af en analog spænding Digitalisierung und Codierung einer Analogspannung s. 89

Her vises kun indholdsfortegnelsen (titler, numre, sider). Den komplette håndbog leveres sammen med træningssystemet. Antallene stammer fra håndbogens komponentoversigt.